Svinemørbrad i fad

Jeg trængte til at afprøve noget nyt, og endte op med dette lille vellykkede forsøg, med ar lave svinemørbrad for mig på en ny måde, den er hurtig at lave og er ret god.

  • 1 stk. afpudset svinemørbrad
  • 1 løg (finthakket)
  • 1 æble (groft revet)
  • 2 gulerødder (groftrevet)
  • 2 tsk. Karry
  • 1 tsk. Gurkemeje
  • 1 dåse hakket tomater
  • Lidt olie til at svitse løg
  • Salt og peber efter behag

På en pande svitses løg i olie og når de er klare, tilsættes karry og gurkemeje krydderierne svitses med i kort tid, derefter slukkes for varmen og æble, gulerod og hakket tomater tilsættes, det blandes det godt og smages til med salt og peber.

I et lågfad anrettes mørbraden og blandingen hældes over og låget lægges på.

Retten steges ved 200C i ca. 35-40 min. ca. midt i ovnen.

Kan serveres med ris eller kogte hvedekerner

Legeret suppe med citron

Dette er en suppe som kan spises varm eller kold, og er en god nem suppe som kan variere efter hvad man har i køleskabet.

At legere er det samme som at lire. Det betyder at jævne suppe (eller sauce) med æggeblommer. En æggeblomme jævner som ca. 5 g hvedemel

  • 1 stk. kyllingefilet
  • ½ l hønsekød suppe eller bouillon
  • ½-1 l vand
  • 2-3 ægge blommer
  • ½-1 citron
  • 3/4 dl ris eller hvedekorn
  • salt / peber efter smag

Kyllingefilet kommes i suppe og vand, og koges i 30-40 min. jeg bruger lange naturris som har en koge tid på ca. 30 min så jeg tilsætter dem fra start.
når den har kogt, tages fileten op og skæres i mindre stykker og kommes tilbage i suppen. Og bringes til kogepunktet

Legere

Citronsaft og æggeblomme røres sammen der blandes lidt af den varme suppe i og piskes efterfølgende i den varme suppe, suppen bringes til kogepunktet under omrøring.

Suppen må ikke koge – så skiller den

Jeg benytter lidt persille til at toppe den op med

 

Tomatsuppe

  • 2 løg
  • 3 skiver røget bacon (ca. 100 g)
  • 800 – 1000 g tomater
  • 1 stk. peberfrugt
  • 1 spsk. Aleppo peber (eller chili efter smag)
  • 1-2 stk. bullion terning

Suppe
Snit løgene fint og sauter dem i en gryde med røget bacon , tilsæt  tomater og peberfrugt i store tern, og til sidst vand og bullion terning . Lad suppen simre i 30 minutter under låg. Smag til med salt og peber.

blend den med en stavblender

Servering
Servér suppen knaldvarm, kan toppes op med ristede bacon- og brødtern, små fiskefrikadeller, eller som på billedet med en ske creme fraise

 

Kokosmakroner

  • 3 Æg
  • 135 g sukker
  • 150 g Kokosmel
  • ½-1 tsk. vaniljesukker

Æg, vaniljesukker og sukker piskes let sammen (til hvid tyk masse) ikke med maskine, men bare piskes i hånden, og heri kommes kokosmelet.

Dejen sættes med 2 teskeer på en smurt plade og bager på nederste rille ved 200-225 grader C. alm. ovn i 10-12 minutter, til kagerne er svagt gyldne.

Flyder dejen, er den for tynd, og de tilsætter blot lidt mere kokosmel.

Kagerne skal stå som toppe. Gemmes i en kagekasse med en eller to skiver frisk franskbrød. Men kokosmakronererne kan også fryses.

 

kødsovs med hvidkål

Pasta med kødsovs uden pasta men med hvidkål i stedet for pasta

• 500 g hakket okse- eller lammekød
• 1 hakket rødløg
• 2 fed hvidløg
• 1 ds. hakket tomater
• 1 ds. tomatpasta
• paprika, cayennepeber, oregano, salt og peber
• aleppo peber

Kød krydderier efter smag og løg svitses i gryde, tomat pasta og hakket tomater tilsættes, smag kødsovsen til efter behag, og lad den simre i 10 min.
Tilsæt da hvidkål som er skåret i lidt grove stykker, de lægges oveni og dampes med.
Retten er færdig når hvidkålen er kogt så den stadig er lidt sprød. Ca. 10 min.
Toppes op med aleppo peber.

Hvis man vil have en lidt osteagtig smag, kan 1-2 spsk. inaktive gærflager tilsættes til sovsen.

Kylling med lauerbær og persille

Kylling med lauerbærblade og persille, stegt i stegeso.

  • 1 stk. kylling
  • 1 stor håndfuld hakket persille
  • 10 stk. hakket lauerbærblade

Dagen før kyllingen skulle steges, rensede jeg kyllingen, gned den med olie, hakket persille og hakket lauerbær, satte den på køl natten over.

Lige før stegning dryssede jeg salt på kyllingen, lagde låget på stegesoen og satte den midt i ovnen, stegte den ved 200 C i 70 min. tog låget af og grillede den til den fik gyldent skind.

Dadelkugler (uden brug af blender)

Dadelkugler, ca. 25 stk

Min blender gav op sidste gang jeg lavede dadelkugler, så jeg har arbejdet lidt på at få en opskrift til at hænge sammen uden brug af maskiner, og er kommet frem til følgende metode

  • 250 g dadler (sten fri)hakket let med kniv
  • ½ appelsin
  • 1 spsk. kokosolie
  • 4-5 spsk. kakaopulver (ikke sødet)
  • 1 tsk. vanilje sukker
  • kokosmel til pynt

Olien smeltes på en pande, når olien er smeltet og varm kommes dadel stykkerne på og varmes, samtidig med man maser dem ud med en ske. Efter 2-3 min. fås en ensartet masse, så tages panden af og sættes på bordet og afkøles lidt, imens klemtes saften ud af appelsinen , og frugtkødet tages ud og tilsættes massen, derefter tilsættes de øvrige ingredienser.

når alt er tilsat, hældts blandingen op i en skål og  køles af til det er så fast at det er muligt at trille kuglerne

Æggekager (flæske, brød, brasede kartofler, tomatskiver ect.)

Æggekage høre til en af mine nemme frokost favoritter

Grundopskrift

  • 6 æg
  • 2 spsk. kartoffelmel
  • 2 dl mælkeerstatning (soja-, ris- eller havremælk)
  • olie til stegning
  • salt og peber efter behag
  • purløg eller persille til pynt efter den er bagt

ingredienserne blandes og hældes på en pande og ved svag varme stivner æggemassen, når den er næsten færdig vendes kagen.

variationer:

Brødæggekage

skiver af tørt franskbrød, som udblødes i mælkeerstatning, og brunet på panden, før æggemassen hældes over, og bages ved svag varme. Kan serveres med strøsukker syltetøj eller bærkompot.

Flæskeæggekage:

flæsket steges og det meste fedt hældes fra, æggemassen hældes på panden og flæskestykkerne fordeles på æggemassen. baves ved svag varme.

I stedet for flæsk kan bruges skinke-, kyllingestrimler, brunede løg, brasede kartofler tomatskiver eller andre grøntsager

Biksemad

Min version af biksemad

  • rester af kogt eller stegt kød, skåret i tern
  • finthakket løg
  • kogte kolde kartofler, skåret i tern
  • lidt bouillon, eller sky fra stegen.
  • lidt olie
  • efter behag, salt og peber

Svits de finthakkede løg i olie til de er klare, tilsæt derefter de øvrige ingredienser, bouillon skal kun lige dække bunden af gryden, lad det simre i ca. 5-10 min til alt er varmt, smag til efter behag.

Tilbehør kan f.eks. være spejlæg.

Variation: æble i tern svitses sammen med løg.